logo-white

Danskerne er vilde med vandreferier

Hele 6.000 danskere vil i år tage på en vandreferie i udlandet, viser en analyse af den danske rejsebranche foretaget af Star Tour. Det er en stigning på 20 % i forhold til for to år siden, og i 2016 myldrer det med muligheder for at tage på ferie med det ene ben foran det andet.

Nikolai Johnsen (ST)
Nikolai Johnsen (ST)

Og ifølge pressechef for Star Tour, Nikolai Johnsen, er der en rigtig god grund bag tendensen:

– Jo mere travl og forjaget vores hverdag bliver, jo mere fristende bliver det at tage på en vandreferie i naturen. Den friske luft og motion er den bedst tænkelige kur, og det tiltrækker flere og flere danskere, siger han.

Som et resultat af den stigende efterspørgsel har Star Tours TEMA Rejser udviklet hele 11 nye vandreferier. Her går turene til så forskellige steder som Sicilien, Nordirland, Østrig eller græske Zakynthos. Fælles for alle ferier er et program spækket med vandrestier, der passer til enten begyndere eller mere trænede ben.

Nordmænd giver danskere baghjul på bjergene

Men ikke alle folkefærd er skabt ens, og derfor har TEMA Rejser måttet oprette vandreruter med tre forskellige sværhedsgrader. Det er nemlig især vores brødre oppe nord, der løber fra danskerne på bjergtoppene:

– Mens nordmændene oftest vælger de mest udfordrende ruter i kategori 3, tager danskerne hellere de letteste i kategori 1. Nordmændene er bare i langt bedre form, når det kommer til at gå i bjerge, fortæller Nikolai Johnsen.

Tal fra Star Tours TEMA Rejser viser, at mens 53 % af nordmændene tager på vandreferier i den sværeste kategori 3, er tallet kun 24 % for danskerne.

På vandreferie (ill.foto:tui/star tour)

Kombinationsrejser hitter

Med til at drive populariteten i vandreferier frem er muligheden for at kombinere en uges vandreferie med en uge med sol og strand. Det kan lade sig gøre på en række af de i forvejen mest populære sommerdestinationer som Kreta og Mallorca, hvor strandene aldrig ligger langt fra bjergtinderne.

– Mange rejsende giver sig selv den gulerod, at hvis de kan gennemføre en uges strabadser med vandresko på, så har de fortjent en uge på langs ved stranden, forklarer Nikolai Johnsen.

I alt har TEMA Rejser 34 vandreferier på programmet i 2016, hvoraf 26 rejser kan arrangeres som kombinationsrejser.

Top-5 over mest populære feriemål for vandreferier ifølge TEMA Rejser

1. Kreta, Grækenland
2. Sicilien, Italien
3. Piemonte, Italien
4. Split, Kroatien
5. Mallorca

Læs mer HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Apollo Sports/Surfakademin)

Apollo Sports inngår samarbeid med Surfakademin

MS Maud, her ved Senja,  skifter i høst navn til MS Midnatsol og det tradisjonsrike navnet blir igjen å se langs kysten fra november i år (Foto: Tommy Simonsen / Hurtigruten)

Tradisjonsrike MS Midnatsol tilbake langs kysten fra november

(Foto/Illustrasjon: Amadeus)

Digital identitet skaper bedre reiseopplevelser

(Foto: Apollo Rejser)

Apollo lancerer rejser til Gambia

Bilskade - Personbil - Høyre side - If

Bilister bulker fordi de ikke følger vikeplikten