logo-white

Apps og internet overhaler rejselederen på charterferien

Foråret er kommet, og bookingen af årets sommerferie ligger i pipeline i mange danske hjem. Chancen for, at rejsen bestilles online via enten browseren, iPad eller app på smartphone, er stor. Men faktisk tager danskerne også i stigende grad internet og apps med sig, når de er på selve feriedestinationen. Hver sjette (15 pct.) booker således udflugter og orienterer sig generelt via apps og internet direkte på rejsemålet fremfor at tage fat i en rejseleder. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere fra hele landet. 

(apollo.dk)

Det er efterhånden en hel generation siden, at rejseselskaber tilbød et trykt katalog, hvor man kunne sidde og bladre i rejsemulighederne, mens familien sad omkring stuebordet.

Nu sker stort set alle bookinger online via enten hjemmesider, iPads eller direkte på telefonen via apps.

Og når vi når til feriedestinationen, tager vi tilsyneladende også nettet med os og orienterer os i høj grad via apps og hjemmesider, når charterferiens indhold skal spille.

Hver sjette (15 pct.) bruger således apps og/eller internet til at orientere sig i charterferiens tilbud.

Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.

Mere online mindre kontakt med rejseleder

Hos Apollo ser man i øjeblikket i høj grad en stigning i både bookinger af rejsen inden afgang men også af feriens indhold via app.

– Det har overrasket os lidt, hvor hurtigt folk har taget den mulighed, at de kan booke både selve ferien, udflugter, diverse ekstra tilkøb og få den generelle orientering på rejsemålet på vores app, til sig. Vi ser en rigtig stor stigning hele vejen rundt i øjeblikket, og vi gør derfor rigtigt meget ud af at opdatere app’en løbende,” fortæller Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

Glenn Bisgaard (Apollo.dk)

Undersøgelsen, som Apollo har foretaget, viser da også, at blot små 5 pct. altid er i kontakt med en rejseleder, når de er på charterferie. Mens små 25 pct. fortæller, at de sjældent er i kontakt med en rejseleder.

– Naturligvis er vi ikke der, hvor en app kan erstatte vores rejseledere helt. Den personlige kontakt er stadig meget vigtig for nogle af vores rejsende. Og særligt, når vi taler evt. problemer på selve rejsemålet, så er den personlige kontakt, hvor et menneske, som man kan tale med, stadig vigtig. Men rejselederens funktion har helt sikkert ændret sig over de senere år,” mener Glenn Bisgaard.

Alene over de seneste 30 dage har mere end 40.000 anvendt Apollo Rejsers app, hvor man bl.a. kan bestille både charterferier, storbyferier og krydstogt.

I alt er app’en dog downloadet mere end en kvart mio. gange, siden den blev lanceret. Trafikken har i 2017 primært været på sider med inspiration til rejsemål (35 pct.), bookingoplysninger (20 pct.), hotelinformation (10 pct.) samt taxfree-bestillinger (8 pct.)

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

1,9 millioner nordmenn skal til utlandet i sommer (Fotokilde. Fremtind)

Dyrtid: Forsikringen dekker ikke kalde reiseføtter

(AI-generert illustrasjon)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(kilde: travelmarket.dk)

Prisfald på flybilletter til oversøiske rejsemål

(Fotokilde: BWH Hotels)

Velkommen til mathotellet i Steinkjer

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker