Siste nytt

Bellboy Hotels
august 6, 2026
august 5, 2026
Er man til den aktive vinterferie, så er Val Gardena i Dolomitterne i det nordlige Italien den oplagte destination. Her er man konstant omgivet af uforlignelig, snedækket natur, der blot venter på at blive taget i brug. Val Gardena giver dig her et indblik i områdets skifaciliteter.
Val Gardena / Alpe di Siusi
Val Gardena er en del af Dolomiti Superski, et verdensberømt netværk af 12 skiområder i Dolomitterne, som man kan få adgang til med blot ét enkelt skipas. Området er ideelt for skiløbere, der er på udkig efter forskelligartet skiterræn, da Val Gardena tilgodeser både børnefamilierne og World Cup-stjernerne.
Med sine grønne og blå løjper, er skiområdet Alpe di Siusi i Val Gardena et særligt populært startpunkt for begyndere og familier, hvis børn skal på ski for første gang. Fra den smukke landsby Selva Val Gardena, kan du også tage direkte til den berømte rundstrækning Sella Ronda, som giver dig en uforglemmelig tur rundt om Sella-bjerget.
Sella Ronda
Sella Ronda er en af de bedste skiruter i Dolomitterne, og den ligger kun et stenkast fra Val Gardena. Skiløbere på alle niveauer kan færdiggøre den 40 kilometer lange rute takket være kabelbanerne – forudsat at man planlægger en hel dag dedikeret til denne ekstraordinære oplevelse. Man kan opleve Sella Ronda og regionens 12 store skiområder med Dolomiti Superski-passet.
Højdepunkterne for skiferien i Val Gardena
Læs mer om Val Gardena HER og om Dolomiti Superski HER
Læs også: Hjemmelavet gin i 2,5 kilometers højde hitter (marts 2018) - Efterårsoplevelser i Dolomitterne (september 2017)
dfly.no/`s Twitterkonto og Facebooksider finder du HER og HER