logo-white

Apollo præsenterer nyt bland-selv-cruise-koncept i Herning

Vælg frit mellem cruise, fly og hotel. Fleksible cruiserejser er Apollos nye koncept, der giver danskerne muligheden for at sammensætte deres helt egen cruiserejse. Apollo er den første danske pakkerejsearrangør til at lancere det fleksible cruise, hvilket de er klar til at præsentere på Ferie for Alle messen i Herning. Interessen for at rejse med skib ud i verden har de seneste år været stødt stigende. Samtidigt er efterspørgslen efter selv at skræddersy rejsen i vækst.

Glenn Bisgaard (Apollo.dk)

Krydstogtrejser er en anderledes rejseform, hvor der er mulighed for mange spændende oplevelser både til lands og til vands. Kombinationen af krydstogt med besøg på forskellige øer, strande og byer tiltrækker mange aldersgrupper, bl.a. fordi det er en nem og bekvem rejseform.

Derfor lancerer Apollo, som også tilbyder fleksible charter- og storbyferier, muligheden for selv at skræddersy krydstogter med frit valg, når det gælder fly, rejselængde og det antal hotelovernatninger, man ønsker at tilbringe i afrejsebyen inden krydstogtskibet forlader havnen.

Fokus på danskernes behov og ønsker

Den nye bookingløsning er et vigtigt skridt i Apollos strategi om at være den mest fleksible pakkerejsearrangør i Danmark.

– Vi ved, at danskerne vil have friheden til selv at vælge, og det ønsker vi at bakke op omkring med et stort udbud af fleksible ferier. Krydstogter er et område, vi satser meget på, og derfor synes vi, det er oplagt at lancere denne mulighed. Det er et hul i markedet, som vi har store forventninger til, og som vi derfor har valgt at investere i,” lyder det fra Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo.

At flere har fået øjnene op for den anderledes måde at opleve verden på har gjort, at Apollo hurtigt har fået den nye bookingløsning på plads således, at de kunne være de første i det stærkt spirende marked.

– Efterspørgslen på krydstogter er konstant stigende, og skal vi være aktuelle, må vi fokusere på at sammensætte vores tilbud efter det, som vores rejsende vil have. Lige nu er det bl.a. skræddersyede cruises,” forklarer Glenn Bisgaard.

Apollo præsenterer bl.a. deres nye koncept med fleksible cruiserejser ved årets Ferie for alle i Herning.

Apollo tilbyder fleksible cruisepakker i Middelhavsområdet, Caribien, Asien samt fra Dubai. I grundpakken er fly, cruise og den første hotelovernatning inkluderet som standard. Øvrige hotelovernatninger kan frit vælges til efter behov.

Find Apollo på stand M9830 på Ferie for alle messen i Herning.

Læs flere nyheder om Ferie for Alle HER 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(fotokilder: fundaciomallorcaturisme.net/related.dk)

Lær mer om lokal keramikk på Mallorca

Se utover store deler av Norge fra Gaustatoppen på 17. mai! (Foto: Guro Skaara)

Anbefalte turer for fridager og nasjonaldagen

Øyas minste bodega: Agustín Cabrera León lager prisvinnende røde- og hvite viner. Det er hardt arbeid, men veldig gøy! sier han (Foto: Canary Islands Tourism)

Vinruter skal bli Kanariøyenes nye turistattraksjon

(Bildkälla: FREEDOMtravel)

Stort intresse för cityguider – dessa läses mest på FREEDOMtravel

(Foto: Qatar Airways Cargo)

Qatar Airways Cargo hever standarden for dyretransporter