logo-white

Klar besked om rejseportalers ansvar for flybilletter

Danmarks Rejsebureau Forening og Forbrugerombudsmanden har udarbejdet et godkendt eksempel på, hvordan rejseportaler tydeligt kan oplyse forbrugerne om, hvem de indgår aftale med.

Fra Københavns lufthavn (foto: ©otoerres)

Brugere af rejseportaler skal oplyses tydeligt om, hvem de indgår aftale med. I modsat fald risikerer rejseportalen selv at blive anset for at være aftalepart og dermed også at hæfte for eventuelle krav.

Forbrugerombudsmanden har i fællesskab med brancheforeningen Danmarks Rejsebureau Forening udarbejdet et konkret eksempel på en digital bookingproces for flybilletter, hvor oplysningerne om, hvem der er aftaleparten, er givet tilstrækkelig klart og tydeligt. Løsningen er taget i brug på FDM Travels hjemmeside.

I løbet af den godkendte bookingproces skal forbrugeren to gange acceptere en kort tekst for at komme videre. I teksten står, at aftalen indgås med flyselskabet, og at alle krav derfor skal rettes til flyselskabet.

I november 2015 afgjorde Østre Landsret, at rejseportalen goleif.dk var forpligtet til at betale for en forbrugers erstatningsrejse efter et flyselskabs konkurs. I den konkrete sag kunne forbrugeren gå ud fra, at aftalen var indgået med rejseportalen, da rejseportalen ikke oplyste tydeligt om andet. Denne dom ligger til grund for den løsning, der nu er udarbejdet i fællesskab af Danmarks Rejsebureau Forening og Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen, siger:

– Forbrugere skal være opmærksomme på, hvem de indgår aftale med, når de benytter en rejseportal. Det har betydning for, hvem de kan rette krav mod, hvis noget skulle gå galt. Hvis en rejseportal ikke oplyser tilstrækkeligt klart og tydeligt om, at den kun er mellemmand, og hvad det betyder for forbrugeren, risikerer portalen at hæfte som aftalepart.”

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen (forbrugerombudsmanden.dk)

– Jeg har i samarbejde med Danmarks Rejsebureau Forening peget på en måde at oplyse forbrugerne tilstrækkelig tydeligt om, at aftalen indgås med flyselskabet, og at rejseportalen kun er mellemmand. Det er mit håb, at flere rejseportaler vil benytte eller søge inspiration i det eksempel, så hverken portal eller forbruger er i tvivl om, hvad de har aftalt.”

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Hele luftfartsindustrien står overfor en spennende og nødvendig transformasjon. Rundt 2035 vil såkalte nullutslippsfly med en kapasitet på rundt 75 seter begynne å komme ut på markedet, drevet av for eksempel elektrisitet og hydrogen (Fotokilde: Air France KLM)

KLM vinner pris for «Årets strategiske investering» innen bærekraft

(Foto: Jessica Claren)

20 kulinariske nyheter på svenskekysten

(Foto: Saudi Tourism Authority)

Reisetips: AIUla i Saudi-Arabia

Den nye ruteåbning vækker smil hos repræsentanter fra både airBaltic og Billund Lufthavn (Foto: Billund Airport)

airBaltic udvider i Billund Lufthavn med rute til Tallinn

The Fjords DA har motteke fleire prisar for sine tre innovative fartøy i Vision-klassen. To av desse går på Nærøyfjorden, medan det tredje fartøyet opererer i Oslofjorden. Selskapet har i tillegg aktivitet med fleire båtar i Geiranger og Hardanger (Foto: Sverre Hjørnevik)

Norway’s Best Group blir eineeigar i The Fjords