logo-white

Hver femte bruger apps som en del af ferien

Shoppingguides, rejsemålets vejr, lokale valutaer, bordbestillinger og meget mere. Der er stort set ikke det, vi ikke kan klare via en app. Danskerne er da også storforbrugere — bl.a. på ferien, hvor hver femte har apps til orientering og bookinger liggende på deres smartphones. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere.

Der var engang, hvor turen gik omkring boghandlen, inden vi skulle udforske et nyt rejsemål. Her blev den bedste rejseguide købt og betalt, og så var vi ellers godt klædt på med parlør til de mest gængse vendinger, tips til gode restauranter på rejsemålet samt info om, hvor de bedste strande eller butikker lå.

I takt med at smartphones og tablets er blevet hvermandseje, er meget af dette dog flyttet over på apps, hvor vi kan finde alt det, vi skal bruge, når turen går udenlands.

Hver femte dansker (21 pct.) bruger da også apps til bookinger og orientering på rejsemålet som en del af deres ferie.

Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere fra hele landet.

Guides til en foranderlig rejseverden

Glenn Bisgaard (Apollo.dk)
Glenn Bisgaard (Apollo.dk)

Mens de fleste udgivere af rejsebøger for længst har suppleret deres udgivelser med en eller flere apps, og selv Louis Vuitton har lanceret rejseinspiration, som kan hentes ned på smartphones, så oplever Apollo også, at deres egen app i stigende grad bliver brugt før og under rejsen.

– For blot få år siden blev alle udflugter i forbindelse med ferien købt og betalt hjemmefra. Nu ser vi i stigende grad, at vores gæster venter og ser, hvordan vejret og humøret er, inden de lægger sig fast på en bådtur eller vandretur, og så bestiller de dagen før via app, hvor alle udflugter på destinationen ligger. Vi har ikke nødvendigvis brug for at planlægge og vide alt, inden vi tager hjemmefra. Det er jo nemt og sikkert at bestille fra hotelværelset,” fortæller Glenn Bisgaard, kommunikationschef for Apollo.

Lige dele inspiration og information

Det er da også lige op til de større ferier, at Apollo ser, at der er “run” på downloads af deres rejseapp. Det er, når vi har bestilt ferien, vi vil i gang med at udforske mulighederne på det enkelte rejsemål.

– De fleste af os rejser jo flere gange om året, så vi er langt mere trygge og hjemmevante med at bevæge os ud i verden nu, end vi var for blot få år tilbage. Det stiller krav, når man lancerer en app, for de fleste af os vil gerne have lige dele praktisk information og inspiration. Det kræver konstant udvikling, hvilket heldigvis er noget nemmere på en app end i et fysisk katalog, som jo var der, hvor vi tidligere fandt inspiration og information til vores rejser.”

Apollos app er downloadet knap 40.000 gange i Danmark alene, og det er specielt bookingoplysninger samt udflugter, der bliver anvendt i app’en samt offline-funktionen, som gør det muligt at anvende app’en på selve rejsemålet uden at være online.

Der er i alt solgt cirka 3.500 udflugter gennem app’en på nordisk niveau, siden denne mulighed blev tilgængelig i den netop afsluttede vinterrejsesæson.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Fotokilde: Norwegian Air Shuttle)

Norwegian starter “nissefly” fra London og München

(Foto: Jamaica Tourist Board)

Fem mindre kjente opplevelser langs Jamaicas sørkyst

Hele luftfartsindustrien står overfor en spennende og nødvendig transformasjon. Rundt 2035 vil såkalte nullutslippsfly med en kapasitet på rundt 75 seter begynne å komme ut på markedet, drevet av for eksempel elektrisitet og hydrogen (Fotokilde: Air France KLM)

KLM vinner pris for «Årets strategiske investering» innen bærekraft

(Foto: Jessica Claren)

20 kulinariske nyheter på svenskekysten

(Foto: Saudi Tourism Authority)

Reisetips: AIUla i Saudi-Arabia