logo-white

Danskerne er vilde med specialrejser

Antallet af danskere, der efterspørger mere individuelle specialrejser, vokser støt. Det er der stadig flere rejsebureauer, der indstiller sig på, viser opgørelse fra Danmarks Rejsebureau Forening.

Ny opgørelse fra Danmarks Rejsebureau Forening viser, at over en tredjedel af de rejsebureauer, der blev etableret sidste år, har valgt at satse på et specialiseret koncept.

Mange rejser for at deltage i løb verden over. Billedet er fra World Run 2015 i Stavanger, Norge( ©otoerres)
Mange rejser verden rundt for at deltage i løb verden over. Billedet er fra World Run 2015 i Stavanger, Norge( ©otoerres)

– Der er en klar tendens i tiden på, at stadig flere har et meget specifikt ønske til, hvad de ønsker at opleve netop på deres næste ferie. Det kan være storbyferien et sted i Europa, der inkluderer en musikoplevelse, cykelferien i de franske alper eller motorcykeltur i Afrika, siger Lars Thykier, adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening.

Specialrejserne går til mange forskellige destinationer verden over, men fælles for dem alle er, at de har et stramt koncept med et bestemt tema som omdrejningspunkt. Og så stiller forretningsmodellen ekstra store krav til rejsebureauernes viden. Her er nemlig ofte tale om rejsende med umættelig interesse for et bestemt område.

– Jo mere udsøgt, særligt og ukendt jo bedre. Når de drager af sted, er det for at få stillet deres trang til at beskæftige sig med deres passion. De er eksperter inden for deres område, og forventer at blive udfordret. Det er afgørende for succes, at rejsen opfylder dette behov. Og det stiller naturligvis store krav til bureauernes vidensniveau, ellers knækker de hurtigt halsen, siger Lars Thykier.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Øyas minste bodega: Agustín Cabrera León lager prisvinnende røde- og hvite viner. Det er hardt arbeid, men veldig gøy! sier han (Foto: Canary Islands Tourism)

Vinruter skal bli Kanariøyenes nye turistattraksjon

(Bildkälla: FREEDOMtravel)

Stort intresse för cityguider – dessa läses mest på FREEDOMtravel

(Foto: Qatar Airways Cargo)

Qatar Airways Cargo hever standarden for dyretransporter

Plakat fra 1970-tallet (foto: hennig-olsen.no)

Hennig-Olsen Is feirer 100 år med kremen av iskrem

(Fotokilde: AVIAREPS)

AVIAREPS feirer 30-årsjubileum