logo-white

Nyt hotel på Havneøen i Vejle

Hotelkæden, Zleep Hotels, har netop indgået en aftale med Kirk Kapital om etableringen af et nyt, stort hotel på Havneøen i Vejle. Hotellet forventes at stå færdigbygget i sommeren 2022. Kirk Kapital står for byggeriet, som Zleep Hotels lejer sig ind i på en lang lejekontrakt.

Zleep Hotels - Fasade - Lyngby - København
Zleep Hotels offentliggør nyt hotelprojekt på Havneøen i Vejle (Pressebillede: Zleep Hotels)

– Jeg er virkelig glad for, at Kirk Kapital har valgt at opføre et hotel i samarbejde med Zleep. Vejle er en interessant turist- og erhvervsby i et dynamisk område af Danmark, hvor vi ser gode muligheder for vores brand. Jeg glæder mig til at se hotellet blomstre op på den smukke havneø, fortæller Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels.

Det nye Zleep Hotel Vejle får 124 værelser heriblandt de såkaldte Zleep Living-værelser, der er udstyret med køkkenfaciliteter og velegnede til længerevarende ophold.

Herudover vil hotellet indeholde 15 eksklusive hotellejligheder/suiter, der udover at være et mere luksuriøst supplement til hotellets øvrige værelser, også er tiltænkt som et long stay-koncept, hvor gæster får mulighed for at leje en møbleret bolig og samtidig gøre brug hotellets faciliteter, såsom rengøring, linned service og fitness. Den største suite måler 200m2.

I forbindelse med en udsigtsterrasse på øverste etage vil hotellet rumme en stor lounge med reception, bar og morgenmadsrestaurant, og i stueplan vil der blive drevet café og restaurant.

Det nybyggede hotel forventes færdigt inden 3. etape af Tour de France, der har start i Vejle den 3. juli 2022 på netop Havneøen, som er et nyt og eksklusivt by- og boligområde tæt på centrum og beliggende ud til Vejle Fjord og Fjordenhus.

Læs også: Tour de France starter i Danmark i 2022 (august 2020)

Hotelprojektet bliver afslutningen på Kirk Kapitals store ejendomsprojekt på Havneøen, som blev igangsat for mere end 10 år siden:

– Kirk Kapital er glade for, at Zleep ønsker at være med til at fuldende ejendomsprojektet, som i kraft af overnatnings- og bespisningsmuligheder gør Havneøen endnu mere interessant for dens beboere, nærområdet og tilrejsende, siger Kim Gulstad, CEO i Kirk Kapital.

Hovedentreprenøren bag hotelprojektet er K. G. Hansen & Sønner, der i samarbejde med Arkitema Architects og Hundsbæk & Henriksen skal varetage og kreere hotellets konstruktion og ydre. Rådgivningshuset Telling & Nesager har rådgivet Kirk Kapital om hotelkoncept og valg af hoteloperatør.

Adressen på det kommende Zleep Hotel Vejle lyder Havneøen 5, 7100 Vejle. 

Flere nyheder om Zleep Hotels finder du HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Hele luftfartsindustrien står overfor en spennende og nødvendig transformasjon. Rundt 2035 vil såkalte nullutslippsfly med en kapasitet på rundt 75 seter begynne å komme ut på markedet, drevet av for eksempel elektrisitet og hydrogen (Fotokilde: Air France KLM)

KLM vinner pris for «Årets strategiske investering» innen bærekraft

(Foto: Jessica Claren)

20 kulinariske nyheter på svenskekysten

(Foto: Saudi Tourism Authority)

Reisetips: AIUla i Saudi-Arabia

Den nye ruteåbning vækker smil hos repræsentanter fra både airBaltic og Billund Lufthavn (Foto: Billund Airport)

airBaltic udvider i Billund Lufthavn med rute til Tallinn

The Fjords DA har motteke fleire prisar for sine tre innovative fartøy i Vision-klassen. To av desse går på Nærøyfjorden, medan det tredje fartøyet opererer i Oslofjorden. Selskapet har i tillegg aktivitet med fleire båtar i Geiranger og Hardanger (Foto: Sverre Hjørnevik)

Norway’s Best Group blir eineeigar i The Fjords