logo-white

99,9 pct. belægning på ferieflyene

Danskerne er på vild flugt fra det triste sommervejr. Spies, der er Danmarks største rejsearrangør, sendte i juli måned over 400 fly af sted fra de danske lufthavne til sydens sol og varme. Samlet belægning på flyene: 99,92 pct.

Jan Vendelbo (spies.dk)

– I juli havde vi blot 34 tomme stole — nogle af dem skyldtes sygdom eller familiære forhold. Det er den højeste belægning i en måned i Spies’ 60-årige historie. Og bedst af alt: det er rigtig godt for vores fælles miljø med maksimal udnyttelse af flykapaciteten, siger administrerende direktør i Spies, Jan Vendelbo.

Hverken regnen eller rejselysten ser ud til at stilne af.

–  Allerede nu har vi solgt 96 pct. af vores august-rejser. Det bliver spændende at se, om vi slår juli-rekorden. Tyrkiet, som ellers har hængt lidt i bremserne i foråret, er nu tilbage med fuld power. Torsdag havde vi totalt kun 58 august-rejser tilbage til Antalya, Gazipasa og Dalaman, fortæller Jan Vendelbo, der forklarer landets nyvundne succes med en høj hotelkvalitet til en lavere pris end til f.eks. konkurrerende EU-rejsemål.

Hvis man ønsker at rejse fra København, er der her flest ledige pladser — torsdag var der 770 ledige august-pladser fra hovedlufthavnen. Fra f.eks. Aalborg var tallet 90. I september, hvor varmen begynder at dæmpe sig på de populære rejsemål, har Spies solgt 76 pct. af alle rejser mod 60 pct. på samme tidspunkt i fjor. Her er der flest pladser tilbage til Mallorca og Cypern, hvortil der i år er indsat ekstra volumen.

Også på solskinsøen Bornholm er udlængslen stor. I eftersommeren indsætter Spies fem direkte fly med plads til i alt 1.060 øboere. Ni ud af 10 rejser fra Bornholms Lufthavn er solgt på nuværende tidspunkt.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

1,9 millioner nordmenn skal til utlandet i sommer (Fotokilde. Fremtind)

Dyrtid: Forsikringen dekker ikke kalde reiseføtter

(AI-generert illustrasjon)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(kilde: travelmarket.dk)

Prisfald på flybilletter til oversøiske rejsemål

(Fotokilde: BWH Hotels)

Velkommen til mathotellet i Steinkjer

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker