logo-white

Tonsvis af hjælpepakker til Lesbos fra danske turister

Spies har nu sat ca. 4.000 Lesbos-rejser til salg til sommeren 2017. Nødhjælp — eller måske blot almindelig hjælp til grækere, der lider nød…?

Et af forsommerens hede debatemner var en Spies-annonce, som opfodrede danskerne til at holde ferie på Lesbos og dermed yde nødhjælp og igen få sat hjulene i gang på øen. På grund af sidste års mange flygtninge til Lesbos er turismen på Grækenlands tredjestørste ø i denne sommer faldet fra ca. 75.000 til ca. 20.000 chartergæster — et faktum, der har ramt mange græske familier økonomisk hårdt. Børn må gå sultne i skole, og mange familier har ikke råd til lægehjælp.

Torben Andersen (spies.dk)
Torben Andersen (spies.dk)

– Danskerne forstod vores budskab, nemlig at flygtningene nu ikke mere tager pladsen op på øen, men at grækerne nu lider nød i kølvandet på krisen. Indtil dato har vi i år sendt ca. 3.000 på ferie på Lesbos med vores søndags-fly — det har givet en belægning på vores fly på hele 97 pct. Lesboterne er normalt meget gæstfrie, men denne sommer har de nærmest omfavnet de danske gæster, som de føler ikke har “svigtet dem” i en svær tid. Resten af sæsonen har vi kun ca. 150 pladser tilbage. Den store interesse for Lesbos samt den kontrollerede flygtningesituation på øen betyder, at vi også til næste sommer kommer med ca. 4.000 danske gæster. Sommer 2016 bliver kostbar for os, men også lærerig og den har givet os en vis stolthed over, at vi har kunnet give lesboterne lidt tilbage for den store gæstfrihed, som vi har mødt i over 20 år, siger kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Sidste år tillod selskabet, at deres gæster kunne medbringe 20 kilo nødhjælp til flygtningene. I år samarbejder Spies med den katolske kirke på øen om hjælp til græske familier, der er kommet i økonomisk klemme efter flygtningekrisen.

– Igen i år tilbyder vi vores gæster at medbringe hjælpepakker på op til 20 kilo. Efter ønske fra den lokale kirke indeholder de bl.a. madvarer som pasta og ris samt tøj til både børn og gamle. Indtil dato har gæsterne medbragt ca. 3,8 tons hjælp, som fordeles af kirken, siger Torben Andersen.

For også at sætte gang i det lokale handelsliv kan gæsterne hver hjemtage 10 kilo ekstra bagage på flyet. Eneste krav er, at den ekstra vægt består af varer som bl.a. olivenolie, ost og ouzo, som er fremstillet lokalt. — Ordningen har været populær — ikke mindst blandt lesboterne. De lokale medier har omtalt tiltaget, så de handlende er ikke sene til at skubbe til danskernes shopping-gen, siger Torben Andersen.

Sommersæsonen til Lesbos slutter den 18. september. En ny sæson starter den 14. maj næste år.

Læs flere tidligere nyheder om Lesbos HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Fotokilde: Norwegian Air Shuttle)

Norwegian tilbyr 19 millioner sommerseter

(Foto: Royal Caribbean)

Lukseriøse Royal Beach Club på Bahamas tar form

Besøkstallene eksploderer: Nordiske turister elsker Japan

Fra 6. mai er det ikke lenger tillatt å kjøre elbil i kollektivfeltene i Oslo og Akershus. Forbudet gjelder hele døgnet uavhengig av om det er passasjerer i bilen eller ikke. (Bilde/Illustrasjon: Statens vegvesen)

Oslo og Akershus: Fra 6. mai er det forbudt å kjøre elbil i kollektivfeltet

(Foto: Daniel Breece / Westsweden)

Nye sykkelruter i Sveriges beste graveldestinasjon