logo-white

Südtirol Gardenissima vender tilbage

Gør dig klar til Südtirol Gardenissima Weekend og to fantastiske begivenheder! Den første er dedikeret til skientusiaster, professionelle og vores kære skilegender fra fortiden. Den anden begivenhed er tiltænkt fremtidens lysende stjerner.

Südtirol Gardenissima - Skirenn - Alpinrenn - Val Gardena - Italia
Südtirol Gardenissima, den mest krævende storslalom i verden, vender tilbage til pisterne i april 2022 sammen med Gardenissima Kids (fotokilder: valgardena.it/gardenissima.eu/atlanticlink.net)

Weekenden begynder lørdag d. 2. april 2022 med den længste storslalom i verden – Südtirol Gardenissima – og fortsætter søndag d. 3. april 2022 med Südtirol Gardenissima KIDS dedikeret til yngre atleter. Begge begivenheder finder sted med Dolomitterne fra UNESCOs verdensarvsliste som kulisse.

Den 24. udgave af Südtirol Gardenissima er en slalom på 6 km. der starter i Monte Seceda og slutter ved dalstationen ved Col Raiser-liften i 1.033 hm! Atleterne sendes af sted to ad gangen inden for deres kategori.

Den første kilometer er parallelslalom som ender ud i storslalom og løbet starter kl. 7.30. Repræsentanter fra et landshold og skiløbere som deltog i European Cup eller South American Cup i sæsonen for 2020/21 eller 2021/22 starter individuelt, én hvert 30. sekund fra pist A.

Herrekategorien inkluderer: Landsholdsskiløbere eller de skiløbere, der deltog i European Cup i 2020/21 eller 2021/22, Junior, Senior, master A, master B og Master C.

Kvindekategorien inkluderer: Landsholdsskiløbere eller de skiløbere, der deltog i European Cup i 2020/21 eller 2021/22, Junior, Seniorer, og master D. Motionsskiløbere har egne kategorier.

For at tilmelde sig skal skiløbere betale deres tilmeldingsgebyr og sende deres helbredsattest. Tilmeldingen lukker, når 680 skiløbere er tilmeldt. Deltagere modtager 50% rabat på deres Val Gardena/Alpe di Siusi liftkort for en, to eller tre dage (fredag d. 1. april, lørdag d. 2. april, søndag d. 3. april).

Når de er registreret, kan skiløbere inspicere pisten (kun én gang og kun ved fremvisning af deres startnummer), men de kan ikke stå på ski gennem portene. Lifterne Col Raiser og Seceda åbner kl. 6.00.

Begivenheden er i overensstemmelse med eksisterende nationale love sat i værk for at bekæmpe den igangværende sundhedssituation.

Læs mere om Val Gardena HER

Südtirol Gardenissima kids - Skirenn - Alpinrenn - Val Gardena - Italia
Südtirol Gardenissima Kids arrangeres søndag 3. april (fotokilder: valgardena.it/gardenissima.eu/atlanticlink.net)

Südtirol Gardenissima Kids

Søndag d. 3. april og Südtirol Gardenissima Kids er dedikeret til vores yngre skiløbere. Begivenheden starter kl. 9 og fremtidens skiløbere skal takle en relativt krævende slalom på betagende 2 km i 463 hm fra Monte Seceda til dalstationen ved Fermeda-liften. Som ved parallelslalom er der to startporte. I begyndelsen konkurrerer de på en stor parallel slalomrute som senere bliver en enkelt storslalomrute.

Kategorierne er Superbaby, Baby, Cuccioli og Ragazzi. De yngre skiløbere modtager fantastiske priser ved den spændende Südtirol Gardenissima Kids officielle prisceremoni.

Læs mere om Gardenissima HERLæs flere artikler om Val Gardena HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto/Illustrasjon: Amadeus)

Digital identitet skaper bedre reiseopplevelser

(Foto: Apollo Rejser)

Apollo lancerer rejser til Gambia

Bilskade - Personbil - Høyre side - If

Bilister bulker fordi de ikke følger vikeplikten

Boeing 737MAX8 - Elsa Beskow - Norwegian Air Shuttle

Premiär för direktflyg till Palma från Stockholm Skavsta Airport

(Foto: Serneke/Strawberry)

Sjekk ut og sjekk inn – disse nye hotellene åpner i Sverige i 2024!