logo-white

Stor vækst i danske rejsende: Stena Line udvider afgange og ombordtilbud målrettet danskere

Sommeren har bragt en bemærkelsesværdig stigning af danske rejsende til Sverige med sig. Trods vejret har der nemlig været en forøgelse af antallet af danskere på 41 procent, der har vist interesse for at krydse sundet med Stena Line. Virksomheden tilskriver delvist stigningen den gunstige svenske kronekurs, men også ændrede rejsemønstre og en bredere oplevelsespakke ombord spiller ifølge færgekoncernen ind.

Stena Jutlandica sejler fra Göteborg (Foto: Stena Line)

Trods regn og slud må færgen ud, og det må danskerne tilsyneladende også. I hvert fald ifølge færgeselskabet Stena Line, som kan rapportere, at der trods den regnfulde sommer har været en stigning på hele 41 procent i danske rejsende til Sverige i perioden fra juni-august 2023, sammenlignet med samme periode sidste år.  Stena Line sejler i Danmark fra Frederikshavn til Gøteborg og fra Grenaa til Halmstad, og det er derfor også disse to destinationer samt områderne omkring, der er velbesøgt af danskere.

Om stigningen i danske rejsende er påvirket af den svenske kronekurs, er Stena Line ikke i tvivl om. Der er dog også andre faktorer, som færgeselskabet mener har haft en indvirkning.

– Selvfølgelig har den svenske kronekurs en betydning for, hvor mange danskere der rejser frem og tilbage. Danskerne tilvælger i høj grad turene, fordi både mad, ophold og varer er blevet billigere. Men nok har det været den svenske krone, der har fået flere danskere ombord på Stena Line, men vi ser også, at de mange oplevelser, tilbud om bord og flere mulige færgeafgange, har bidraget til den vedvarende efterspørgsel, siger Ulf Staff, Travel Commercial Manager i Stena Line.

Styrkelse af den danske forbindelse

Det er ikke kun sommeren, der byder på flere danske rejsende til Sverige. Ifølge Stena Line ser vi også ind i et efterår med solide danske bookingtal – en udvikling, der netop understreger danskernes fortsatte interesse for at tage turen over sundet. Derfor er færgeselskabet også i gang med at videreudvikle deres produkter, så de i endnu højere grad henvender sig til danskernes behov og ønsker.

– Vi kan se, at danskerne i forhold til de svenske rejsende er begyndt at shoppe meget mere ombord, de tager oftere end før del i aktiviteterne på færgerne og vælger at spise i restauranterne. Den udvikling betyder, at vi i langt højere grad end vi før har gjort, skal tænke på, hvad vi helt specifikt kan tilbyde danskerne. Og det gælder alt fra spændende mad- og drikkeoplevelser, loyalitetsprogrammer til ekstra færgeafgange, siger Ulf Staff og henviser til de yderligere morgenafgange fra Danmark til Sverige, der er blevet indført, og som er med til at give de danske passagerer en mere fleksibel rejseoplevelse.

Flere nyheder om Stena Line finder du HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

1,9 millioner nordmenn skal til utlandet i sommer (Fotokilde. Fremtind)

Dyrtid: Forsikringen dekker ikke kalde reiseføtter

(AI-generert illustrasjon)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(kilde: travelmarket.dk)

Prisfald på flybilletter til oversøiske rejsemål

(Fotokilde: BWH Hotels)

Velkommen til mathotellet i Steinkjer

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker