logo-white

Sådan finder du de billigste afbudsrejser

Vejrudsigten for de kommende dage lover regn, regn og mere regn. Det betyder, at mange begynder at kigge efter afbudsrejser. Men hvordan finder du de billigste afbudsrejser? Og er det overhovedet muligt at komme billigt afsted?

(screenshot: dmi)

Fem gode råd fra en afbudsrejseekspert

Travelmarket.dk sammenligner priser på afbudsrejser fra alle de danske charterbureauer og har gjort det gennem 20 år. Her giver direktør Ole Stouby sine bedste råd til, hvordan du finder de bedste afbudsrejser.

1. Vær fleksibel med rejsemål

Da vi befinder os midt i højsæsonen for afbudsrejser, er store dele af udbuddet allerede solgt, men der er fortsat restpladser tilbage i markedet. Sats derfor bare på at finde en billig rejse sydpå, og vær åben for at rejse til flere forskellige rejsemål. På den måde bliver mulighederne for at finde en billig rejse meget større.

2. Vær fleksibel med afrejselufthavn

Der kan være store forskelle på afbudsrejsernes priser fra lufthavn til lufthavn. Bor du i Jylland, er det oplagt, at du både søger afrejse fra Aalborg, Billund, Aarhus, Odense og Midtjyllands lufthavne. I nogle tilfælde kan det også betale sig at rejse over Storebælt for både jyder, fynboer og sjællændere.

3. Hold øje med priserne løbende

Udbuddet af og priserne på afbudsrejser ændrer sig hele tiden i disse dage. Derfor er det en god ide at følge med, så ofte som du kan. Du kan for eksempel oprette en service der giver dig prisovervågning af afbudsrejserne, så du får en daglig e-mail med priser. Eller endnu bedre, du kan hente en app, hvor du kan tjekke priserne på afbudsrejser flere gange dagligt.

4. Slå til med det samme, hvis du ser den rigtige rejse

I en situation, hvor vejret er som nu, er der rigtigt mange, som er ude efter en rejse ned til sol og varme. Derfor går det også stærkt med at sælge de billigste rejser. Hvis du finder en rejse, som du gerne vil have. Så sørg for, at du kan tage en hurtig beslutning, og køb rejsen med det samme.

5. Tjek, om du kan få meget mere for en mindre merbetaling

Når de fleste tænker på afbudsrejser, så tænker de på at finde de billigste uspecificerede rejser. Men nogle gange kan man også finde rigtigt gode tilbud på rejser med All Inclusive eller på 4-stjernede hoteller. En rigtig god måde at få overblikket er ved at bruge en prissammenligningsside som f.eks. travelmarket.dk – her kan du nemlig se alle tilbud i markedet i én søgning. Og det betyder, at du nemt kan overskue hele markedet og finde de ekstra gode tilbud, samtidig med at du sparer tid og har overblik.

Afbudsrejserne er overraskende billige lige nu

– Når man kigger på vejrudsigten fra DMI og tænker på, at skolernes sommerferie er startet, så ligger priserne på afbudsrejser faktisk i et meget attraktivt niveau,” siger direktør Ole Stouby fra prissammenligningssiden travelmarket.dk.

– At man lige nu kan komme afsted i en uge med fly og hotel for 2.000 kr., er virkelig en god mulighed for at slippe for det danske regnvejr og komme ned i solen.” – fortsætter han.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024

(Bilde/illustrasjon: apollo reiser)

Apollo lanserer nye reiser til «Destinasjon Ukjent»

Radisson Hotel & Conference Centre Oslo Airport har 52 moderne og fleksible møterom (Foto: Radisson Hotel Group)

Erfaren hotelldirektør vender tilbake til Oslo Lufthavn Gardermoen

Røst lufthavn (Foto: Øystein Løwer/Avinor)

Daniel Østensen ny lufthavnsjef for Røst og Værøy