logo-white

Oversøiske flyrejser rekordbillige

Intet tyder på, at priskrigen på flybilletter til oversøiske destinationer får en ende. Priserne har været i frit fald i de sidste par år og er endt i et rekordlavt niveau i 2015.

Flyselskaberne kæmper indædt om kunderne på de populære destinationer, og det giver billigere flypriser til forbrugerne, og en luftfartsekspert forventer, at flypriserne falder yderligere i 2016.

Download Dansk Flyprisindex nr. 83 – afrejseuge 48/2015

Det seneste pristjek fra rejsesøgemaskinen travelmarket.dk, som udgiver Dansk Flyprisindex, viser, at der lige nu er rekordbillige flybilletter til en række oversøiske destinationer.

I pristjekket i Dansk Flyprisindex indgår 10 oversøiske rejsemål, og en lang række destinationer har nået et rekordlavt niveau for flybilletter t/r inkl. skatter, registreret med afrejse i uge 48.

Det gælder blandt andet: 

  • Bangkok (fra København) kr. 3.158
  • Rio (fra Billund) kr. 4.561
  • Mexico (fra København) kr. 4.505
  • Los Angeles (fra Billund) kr. 2.862

Flere destinationer er på det rekordbilligste niveau nogensinde. For eksempel er det nu muligt at flyve fra København til Tokyo og tilbage igen til blot 2.456 kroner og fra Billund til Dubai for bare 2.199 kroner.

Laveste gennemsnitspriser i seks år

Ole Stouby (foto: ©otoerres)
Ole Stouby (foto: ©otoerres)

De seneste tal fra Dansk Flyprisindex viser, at gennemsnitsprisen i 2015 til 10 oversøiske rejsemål er på det laveste niveau i seks år:

Oversøiske priser i gennemsnit

Note: Gennemsnitspris for flyvninger t/r fra Billund Lufthavn og
København Lufthavn til de ti oversøiske destinationer, der indgår
i Dansk Flyprisindex. De oversøiske destinationer i Dansk
Flyprisindex er: Bangkok, Beijing, Dubai, Johannesborg,
Los Angeles, Mexico City, New York, Rio de Janeiro, Sydney
og Tokyo.

– Flypriserne til især de oversøiske destinationer er faldet ca. 10% i 2015 i forhold til 2014 og er således nede på et rekordlavt niveau. Jeg vurderer, at vi på grund af den øgede konkurrence mellem flyselskaberne som på mange ruter har øget kapaciteten og udbuddet, vil se endnu lavere priser i 2016,” udtaler direktør Ole Stouby fra rejsesøgemaskinen travelmarket.dk.

Følg flybilletprisernes udvikling i det interaktive diagram på Dansk Flyprisindex’ side.

FAKTA

Følgende destinationer indgår i Dansk Flyprisindex:

Europa:
Amsterdam. Barcelona, Berlin, London, Oslo, Paris,
Prag, Rom, Stockholm, Wien.

Interkontinentalt:
Bangkok, Beijing, Dubai, Johannesborg, Los
Angeles, Mexico City, New York, Rio de Janeiro, Sydney, Tokyo.

Dansk Flyprisindex udgives hver fjerde uge af rejsesøgemaskinen travelmarket.dk baseret på en oversigt over de billigste returflybilletter til de ti mest populære europæiske og oversøiske destinationer.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto/Illustrasjon: Amadeus)

Digital identitet skaper bedre reiseopplevelser

(Foto: Apollo Rejser)

Apollo lancerer rejser til Gambia

Bilskade - Personbil - Høyre side - If

Bilister bulker fordi de ikke følger vikeplikten

Boeing 737MAX8 - Elsa Beskow - Norwegian Air Shuttle

Premiär för direktflyg till Palma från Stockholm Skavsta Airport

(Foto: Serneke/Strawberry)

Sjekk ut og sjekk inn – disse nye hotellene åpner i Sverige i 2024!