I en tid hvor prisen på de fleste varer stiger, bryder prisen på flybilletter fra København til Europa tendensen. Gennemsnitsprisen for flybilletter til Europa med afrejse i uge 16 er rekordbillige, og prisen er faldet med 62% i forhold til 2019 før Corona.
Prisfaldet ses i et pristjek foretaget af Dansk Flyprisindex, der har tjekket priserne på flybilletter hver fjerde uge siden 2009.
Rekordbillige flybilletter fra København
Gennemsnitsprisen for flybilletter t/r fra København med afrejse i uge 16 til 10 europæiske rejsemål er på kr. 374. Det er det laveste målt nogensinde i uge 16.
Det er ikke bare i uge 16, at gennemsnitsprisen på flybilletter fra København til Europa er faldende i forhold til perioden før Corona (2019). Flybilletterne med afrejse i uge 8 og 12 var også billigere end i 2019. I uge 8 var den gennemsnitlige flypris 7% lavere end i 2019 – og i uge 12 var den 8% lavere end i 2019.
Det er dog meget overraskende, at flyprisen for flybilletter i Europa er faldet med hele 62% i forhold til 2019.
– Det store udbud af flysæder fra lavprisselskaberne i kombination med, at olieprisen igen er på et lavt niveau gør, at danskerne kan flyve rekordbilligt til en lang række europæiske destinationer. Samtidig er efterspørgslen ikke stor i ugerne efter påskeferien, og det presser flypriserne i bund – vurderer Ole Stouby, adm. direktør fra Travelmarket.
Eksempler på flypriser fra København – t/r inkl. skatter og afgifter:
- Wien – kr. 291
- Paris – kr. 323
- Rom – kr. 337
- Berlin – kr. 355
- Barcelona – kr. 500

Også billige flybilletter fra Billund
Gennemsnitsprisen for flybilletter t/r fra Billund med afrejse i uge 16 til 10 europæiske rejsemål er på kr. 630. Det er den tredje laveste pris målt nogensinde, og var kun marginalt lavere i 2020 og 2022.
Der er adskillige muligheder for at rejse billigt ud i Europa fra Billund. Her er nogle eksempler på flypriser fra Billund – t/r inkl. skatter og afgifter:
- Barcelona – kr. 225
- Berlin – kr. 236
- London – kr. 236
- Paris – kr. 353
- Rom – kr. 822

Se priser i seneste Flyprisindex HER
Følg prisudviklingen i interaktiv graf HER
Om Dansk Flyprisindex
Dansk Flyprisindex udgives hver fjerde uge af prissammenligningssiden travelmarket.dk og er baseret på en oversigt over de billigste flybilletter t/r til de ti mest populære europæiske og oversøiske destinationer.
Følgende destinationer indgår i Dansk Flyprisindex:
Europa: Amsterdam, Barcelona, Berlin, London, Oslo, Paris, Prag, Rom, Stockholm, Wien.
Interkontinentalt: Bangkok, Beijing, Dubai, Johannesburg, Los Angeles, Mexico City, New York, Rio de Janeiro, Sydney, Tokyo.
Læs flere nyheder om Dansk Flyprisindex HER