logo-white

Hvid jul i Alpernes Rom

I et af Europas mest snesikre skisportsområder markeres højtiden blandt smukke mindesmærker og sjælfulde ruiner fra romertiden.

Julemarkedet i Aosta (Billedekilde: Archivio Regione Valle d Aosta)

Aosta, hovedbyen i Valle d’Aosta, har ikke uden grund fået tilnavnet Alpernes Rom. Siden Romerrigets storhedstid har den nemlig været en betydningsfuld handelsby på en af de store strækninger gennem det bjergrige Europa.

Der er stadig mange levn og vidnesbyrd om romernes tilstedeværelse her, og op mod jul, bliver Aosta også i den grad forvandlet til en handelsby.

Fra slutningen af november og helt ind i det nye år forvandler “Marché Vert Noël nemlig et lille stykke af byen – det romerske teater — til en lille alpin landsby.

Her falbydes lækre lokale specialiteter, vine, kunsthåndværk, tøj, møbler, antikviteter, traditionelle brugsgenstande, gaver og små overkommelige luksusting, der kan være med til at forsøde juletiden.

Adventstæmning på markedet i Aosta (Billedekilde: Archivio Regione Valle d Aosta)

Flere tusind år gammel historie

Finder man ikke det man søger i den alpine landsby, får man måske svaret i på et andet af byens julemarkeder ved Piazza Chanoux, der ligger tæt den imponerende romerske byport Porta Prætoria fra år 25. f.Kr.

Her, blot et stenkast i øvrigt fra den gamle romerske handelsplads Forum Cryptoporticus, er der bl.a. mulighed for at købe malerier, skilderier og gamle tryk foruden mønter, broderier, tørrede blomsterarrangementer, håndlavede sæber, forskellige former for découpage samt kreativt forarbejdet brugskunst.

Markedspladsen i Aosta (Billedekilde: Archivio Regione Valle d Aosta)

Det bedste fra to madverdener

Aosta er spektakulært beliggende midt mellem Europas højeste bjerge med Mont Blanc på grænsen til Frankrig til den ene side og Matterhorn og Monte Rosa på kanten til Schweiz til den anden.

Hvis man drømmer om en hvid jul med mulighed for at kombinere juleshopping med skiløb findes der næppe noget bedre alternativ.

Aosta befinder sig kulturelt i et fint spændingsfelt mellem italiensk og fransk, og det smitter også af på områdets gastronomi.

Foruden specialbutikker der sælger lokale delikatesser er der flere glimrende restauranter i byen, som kulinarisk sørger for det bedste fra de to lande.

Læs mere om Aostadalen HER — Flere nyheder om Italien finder du HER 

Læs også: I Aostadalen løber man ikke tør for kilometer at boltre sig på (november 2018) – Gastronomien fejres i Aosta-dalen (oktober 2018)

Cogne i Aostadalen i vinterdrakt (billedkilde: lovevda.it)
Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

1,9 millioner nordmenn skal til utlandet i sommer (Fotokilde. Fremtind)

Dyrtid: Forsikringen dekker ikke kalde reiseføtter

(AI-generert illustrasjon)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(kilde: travelmarket.dk)

Prisfald på flybilletter til oversøiske rejsemål

(Fotokilde: BWH Hotels)

Velkommen til mathotellet i Steinkjer

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker