Ferie for Alle samlede 54.218 ferielystne danskere

Købelyst og dialoger kendetegnede ifølge udstillerne årets Ferie for Alle, ligesom messens generelle vigtighed for branchen fremhæves. Ferie for Alle 2025, der var velbesøgt og blandt meget andet bød på prestigefyldte prisuddelinger, fandt sted i MCH Messecenter Herning 21.-23. februar.

Købelysten var stor på Ferie for Alle 2025 (Foto: MCH/Lars Møller)

54.218 gæstede i weekenden Ferie for Alle 2025, og hver og én var med til at sikre tre dage, der af udstillere beskrives som fantastiske. Tilbagemeldingerne glæder naturligvis administrerende direktør i MCH A/S Georg Sørensen.

– Efter tre intense messedage har vi endnu engang fået bekræftet værdien af det personlige møde og fået understreget, at intet kan erstatte den gode samtale, der opstår, når vi mødes personligt, fastslår Georg Sørensen og fortsætter:

– Jeg vil gerne takke de flere end 3.000 ferieeksperter på de mange messestande, hvis faglige dedikation har sikret, at titusindvis af gæster har fået inspiration og personlig vejledning til deres oplevelser til tiden – til ferietid, familietid, eventyrtid og kvalitetstid. Tak også til det store publikum, der med stort engagement og nysgerrighed sammen med alle de passionerede udstillere har skabt en sand feriefest, hvor det personlige møde igen har vist sit værd.

Charterbureau: ‘De dage på året, hvor vi sælger flest rejser’

Charterbranchen var igen i år stærkt repræsenteret på Ferie for Alle, og oplevelsen blandt udstillerne inden for denne gren af feriebranchen var meget positiv.

Primo Tours på Ferie for Alle 2025 (Foto: MCH/Lars Møller)

– Vi har samlet set oplevet en rigtig stor købelyst og er faktisk lidt over niveauet fra sidste år. Så det er gået rigtig, rigtig godt, og vi er meget, meget glade. Ferie for Alle er ganske enkelt enormt vigtig for os – dels fordi det er de dage på året, hvor vi sælger absolut flest rejser, og dels fordi der på messen er mulighed for at møde gæsterne og inspirere dem til deres næste ferie, forklarer Kasper Tangsig, Head of PR & Marketing i SunCircle (Primo Tours, Aarhus Charter og SunCharter).

Efter nogle års fravær udstillede også Stena Line på årets Ferie for Alle, og her er glæden stor over at være vendt tilbage.

– Messen har overgået alle vores forventninger, og vi er meget positive. Den er større og har endnu flere besøgende, end vi forventede, og den samler branchen på en virkelig god måde. Så det har været den helt rigtige prioritering for os at være med, ligesom det utvivlsomt har været indsatsen værd – messen har været en perfekt anledning til at oplyse om Göteborg og Sverige i det hele taget, og vores partnere er ligeledes meget begejstrede, fortæller Ulf Staaff, Travel Commercial Manager i Stena Line Danish Region.

Stena Line tilbage på Ferie for Alle (Foto: MCH/Lars Møller)

Camping-udstiller: ‘En supervigtig messe’

Årets tema på Ferie for Alle var camping, og også campingbranchen nød tre udbytterige dage. Samtidig understreges vigtigheden af messens eksistens i det hele taget.

– Ferie for Alle er supervigtig for både os og branchen generelt, fordi messen i modsætning til mange andre ferierelaterede messer samler hele branchen – det er fantastisk, fordi vi jo i virkeligheden alle sammen har en interesse i det hele. På årets messe har der været masser af glade mennesker, og vi har nydt de mange gode snakke, ligesom vi med glæde kan konstatere, at der er blevet skubbet godt med varer over disken, lyder det fra Morten Kjeldsen, CEO i Isabella A/S.

Isabella AS på Ferie for Alle (Foto: MCH/Lars Møller)

Foruden otte haller med alt campingrelateret lagde Ferie for Alle også igen scene til Dansk Camping Unions prisuddeling Danish Camping Award, der fandt sted søndag middag – se alle vinderne længere nede og læs mere på dcu.dk.

Turistorganisation: ‘Nogle fantastiske dage’

Som altid var også Danmarkshallen et tilløbsstykke, og igen var en række turistorganisationer på plads. Det gjaldt eksempelvis Destination Sønderjylland, der i år med stor succes vendte tilbage til messen.

– Vi har haft nogle fantastiske dage og er rigtig glade for at være tilbage efter en håndfuld år væk fra messen. Vi er meget positivt overraskede over, hvor mange der har været forbi vores stand, og hvor oprigtigt interesserede de har været i vores medbragte materialer og Sønderjylland som feriedestination. Den nysgerrighed er vi superglade for, ligesom det er tilfældet med det samarbejde vi har haft med vores partnere, konstaterer Kirsten Oldenborg Lundvang, direktør i Destination Sønderjylland.

Destination Sønderjylland på Ferie for Alle (Foto: MCH/Lars Møller)

Ferie for Alle 2025 bød på 13 fyldte haller, 1.000 udstillere og flere end 210 rejseforedrag. De besøgende kunne gå på opdagelse i haller med fokus på alt lige fra danske og udenlandske destinationer til camping, golf og udeliv i øvrigt. Samtidig talte messen et omfattende legeland med noget for enhver smag.

Ferie for Alle fandt sted i MCH Messecenter Herning 21.-23. februar 2025 og blev besøgt af 54.218. Næste udgave af messen udspiller sig 20.-22. februar 2026. Læs mere om Ferie for Alle HER

Læs flere artikler om Ferie for Alle HER

Vindere Danish Camping Award 2025 (Foto: MCH/Lars Møller)

Danish Camping Award 2025-vindere

Kategori: Danmarks bedste campingplads
Ribe Camping
Kategori: Europa Nord
First Camping Mölle, Sverige
Kategori: Service
Ribe Camping
Kategori: Europa Midt
Camping Rüdesheim am Rhein, Tyskland
Kategori: Ro og afslapning
Mariager Camping og Hytter
Kategori: Europa Syd
Camping Villaggio Rubicone, Italien
Kategori: Aktiviteter
Grenaa Strand Camping
Kategori: Udstyr
Reimo med deres Clesana-toilet
Kategori: Faciliteter
Ribe Camping
Kategori: Telt
Outwell med deres Virginia 5 Air TC-lufttelt
Kategori: Nyhed
DCU-Camping Åbyskov Strand
Kategori: Campingvogn
Adria med Aviva Lite 390 LH
Kategori: Autocamper
Nr. Nissum Håndbryg
Kategori: Autocamper
McLouis Slim 339
Kategori: Oplevelser
Hillerød Camping
Kategori: Årets DCU-frivillig
Finn Ljørring
Kategori: Udlejning
Emmerbølle Strand Camping

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

<span data-metadata=""><span data-buffer="">Ent innlegg

Finncanopus (Foto: Finnlines Plc)

Finnlines fraktet over én million passasjerer i 2025

(Foto: Järnvägsmuseet i Gävle / Innlandsbanan)

Upplev Vildmarkståget: En historisk resa genom Norrland i modern tid

(Foto: Ticket AdobeStock)

Nordmennene flykter fra vinteren – Gran Canaria igjen favoritt i vinterferien

(Fotokilde: Norwegian Group)

Norwegian-konsernet med rekordresultat for 2025

(Foto: Kristian Dale / Hurtigruten)

Hurtigruten åbner ny rute fra København til Nordkap og Tromsø