logo-white

Danske hoteller fortsætter med at sætte ny rekord i antal overnatninger

Hotelbranchen sætter endnu en gang ny rekord i antal af overnatninger, og det er både København og resten af Danmark, som driver den positive udvikling med en fremgang på henholdsvis 6,7 % og 6,1 %. Det viser en ny analyse af hotelbranchen fra PwC.

Frokostbuffeten (morgenmaden) hos Zleep Hotel Billund Airport (Foto: ©otoerres)

Antallet af hotelovernatninger er fra 2014 til 2015 steget fra 13.780.467 mio. overnatninger til 14.402.049 mio. overnatninger. Samtidig er kapacitetsudnyttelsen af værelser steget, ligesom hotellernes indtjening er i en positiv udvikling ifølge PwC’s analyse.

– At antallet af overnatninger på danske hoteller når nye højder skyldes bl.a., at Danmark har været værtsland for mange internationale arrangementer, som for eksempel kongresser og messer. Ud over at det øger antallet af gæster — både nationale og internationale – imens den konkrete begivenhed finder sted, gør det også Danmark til en mere kendt mulighed blandt internationale gæster, som skal vælge en rejsedestination, siger Steffen Kaj Pedersen, partner og ekspert i hotelbranchen i PwC.

Ud over at antallet af overnatninger er steget, viser analysen også en stigning i kapacitetsudnyttelsen af værelser på landsplan. Kapacitetsudnyttelsen er steget fra 53 % i 2012 til 60 % i 2015. Stigningen i kapacitetsudnyttelsen er højere i København, sammenlignet med resten af landet.

Fremgang i hotellernes indtjening

Den positive udvikling i hotelbranchen viser sig også, når man ser på hotellernes indtjening, hvor færre virksomheder end tidligere har et negativt resultat.

Udviklingen over de seneste regnskabsperioder viser overordnet set, at de danske hoteller gennemlever en positiv udvikling i hele landet, som bl.a. skyldes en stigende efterspørgsel efter værelser.Dog er der fortsat plads til forbedring, da vi stadig ser, at over en tredjedel af de danske hoteller kæmper med røde tal i resultatet før skat, siger Steffen Kaj Pedersen, og fortsætter:

– I en branche, hvor der eksisterer en høj grad af konkurrence og store udsving i aktivitetsniveauet er det afgørende at have de rette styringsværktøjer. Det er fx vigtigt, at man foretager regelmæssig rapportering, og at man har en høj detaljeringsgrad, fx ved at man specificerer omsætning og omkostninger ud på laveste niveau i månedsrapporten.”

Aalborg Airport Hotel har 64 moderne dobbeltværelser. Alle er 20 kvadratmeter store , hvilket gir gode muligheter for barnefamilier (foto. ©otoerres)

Om analysen

Datamaterialet er baseret på data fra Bisnode og Danmarks Statistik. I analysen fokuseres der udelukkende på selskaber med branchekoden “Hoteller”. Dette giver et grundlag på 470 hoteller. I 2015 var antallet 395.

Det er de senest offentliggjorte årsrapporter, der danner grundlag for taldelen af analysen. For selskaber med kalenderårsregnskaber vil det derfor være årsrapporterne for 1. januar til 31. december 2015. Analysen er geografisk opdelt i to segmenter — København og Øvrige Danmark. Segmentet København består af Region Hovedstaden. Øvrige Danmark består af de resterende regioner i Danmark.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Serneke/Strawberry)

Sjekk ut og sjekk inn – disse nye hotellene åpner i Sverige i 2024!

Ibsens Hotel modtager Travelers' Choice Award 2024 (Foto: Ibsens Hotel / Arthur Hotels)

Ibsens Hotel modtager Travelers’ Choice Award 2024

1,9 millioner nordmenn skal til utlandet i sommer (Fotokilde. Fremtind)

Dyrtid: Forsikringen dekker ikke kalde reiseføtter

(AI-generert illustrasjon)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(kilde: travelmarket.dk)

Prisfald på flybilletter til oversøiske rejsemål