Siste nytt

Ferie og fritidsreiser
september 25, 2026


Den marokkanske by Agadir er kendt som ’sydens perle’ med sine kilometervis af sandstrande, 300 solskinsdage årligt og nogle af Marokkos mest populære attraktioner. I oktober sidste år lancerede Air Arabia den første non-stop helårsrute fra både København og Stockholm til den smukke by i det sydlige Marokko med to ugentlige afgange fra hver by.

Air Arabia er det største lavprisselskab i Mellemøsten og Nordafrika. I de forgangne seks måneder har flyselskabet øget sit fokus på Danmark og Sverige markant i takt med, at de har fået øjnene op for det store potentiale, der gemmer sig i Skandinavien. De første indikationer fra de skandinaviske forbindelser har givet grund til optimisme, og Air Arabia har indtil videre ingen planer om at ændre kurs.
Læs også: Fem unikke oplevelser i Agadir (juni 2016)
Non-stop forbindelser to gange om ugen fra København og Stockholm
Det betyder, at Air Arabia nu — mere end nogensinde før — flyver til det sydlige Marokko hele året. Siden oktober har Air Arabia haft ugentlige non-stop afgange mellem Agadir og København på onsdage og søndage, og mellem Agadir og Stockholm på tirsdage og fredage, hvilket er en oplagt skandinavisk helårs-gateway. Især for golfspillere. Agadir er nemlig en førende golfdestination i Nordafrika, og derfor kan man kvit og frit checke en golftaske ind (max 15 kg) på en Air Arabia-afgang til Agadir i tillæg til den håndbagage på 10 kg, man allerede kan medbringe uden omkostninger.
Læs også: Tag bussen fra Agadir lufthavn til byens centrum (juni 2018)
Air Arabia blev etableret i 2003 og offentliggjorde deres officielle ekspansion til Marokko med stiftelsen af datterselskabet Air Arabia Maroc i 2009. Selskabet fortsætter med at udvide sit rutenetværk, som i dag tæller de marokkanske destinationer Casablanca, Nador, Tangier, Marrakech og Agadir. Selskabet flyver desuden til den historiske by Fez i det nordlige Marokko, mens det indtil videre kun er til Agadir i Marokko, at det tilbyder non-stop flyvninger fra henholdsvis København og Stockholm.
Læs også: Air Arabia Maroc til Stockholm og København (april 2017) – Læs flere nyheder om Air Arabia HER
