logo-white

SAS reducerer vægten: Tax Free-salget ophører

Hvert skridt mod en mere bæredygtige rejse tæller. Til efteråret ophører Tax Free-salget på SAS’ flyvninger, og det betyder lavere vægt og dermed et mindre brændstofforbrug.

SAS’ bæredygtighedsprogram består af flere forskellige aktiviteter og indsatsområder, såsom forbedret brændstofeffektivitet, alternative brændstoffer samt innovative, bæredygtige produkter og tjenester

Som en del af dette arbejde vil der i de kommende måneder blive gennemført en række forandringer ombord, som vil reducere flyets samlede vægt, blandt andet vil Tax Free-salget ophøre. 

Tax Free-salget har været populær blandt de kunder, som har benyttet sig af det, men købsadfærden blandt rejsende har ændret sig.

Samtidig er arbejdet for en mere bæredygtig måde at rejse på vigtigere end nogensinde — både for de rejsende og for SAS. Når Tax Free-produkterne og -vognen forsvinder, reduceres vægten ombord, og brændstofforbruget mindskes.

– SAS skal reducere CO2-udledningen med mindst 25 procent frem mod 2030. Hvert skridt for at nå målet og gøre flyvningen mere bæredygtig er afgørende, og alle tiltag, der kan reducere vægten, tæller, siger Karl Sandlund, SAS Executive Vice President Commercial.

SAS vil i stedet arbejde med nye, moderne løsninger for fortsat at kunne tilbyde rejsende mulighed for at handle og levere varer under rejsen. Mere information om de nye initiativer følger senere på året.

Eksempler på initiativer i SAS’ bæredygtighedsprogram:

  •  Overgangen til en moderne flåde med nye, brændstofeffektive fly, der reducerer CO2-udledningen 
  •  Vægtreduktion ombord for at mindske brændstofforbruget
  •  Omfattende satsning og tilgang til biobrændstof af god kvalitet i operationen
  •  Unikt samarbejde med Airbus om at forske i og udvikle el- og hybridfly

Flere nyheder om SAS finder du HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Fotokilde: Norwegian Air Shuttle)

Norwegian tilbyr 19 millioner sommerseter

(Foto: Royal Caribbean)

Lukseriøse Royal Beach Club på Bahamas tar form

Besøkstallene eksploderer: Nordiske turister elsker Japan

Fra 6. mai er det ikke lenger tillatt å kjøre elbil i kollektivfeltene i Oslo og Akershus. Forbudet gjelder hele døgnet uavhengig av om det er passasjerer i bilen eller ikke. (Bilde/Illustrasjon: Statens vegvesen)

Oslo og Akershus: Fra 6. mai er det forbudt å kjøre elbil i kollektivfeltet

(Foto: Daniel Breece / Westsweden)

Nye sykkelruter i Sveriges beste graveldestinasjon