Siste nytt

Ferie og fritidsreiser
mai 21, 2026

Norwegians vinterprogram for 2018/2019 indeholder en stribe gode nyheder for danskere, der ønsker sig billige billetter til en række vinter-destinationer. Flyselskabet planlægger at øge antallet af afgange fra både København og Aalborg. Det betyder både, at nogle sommerruter forlænges ind i vinterhalvåret, og at kapaciteten øges på ruter, der allerede var planlagt.
– Vi glæder os til at byde passagerne ombord på vores nye afgange. Det skal være nemt at flyve med Norwegian, hvilket afspejler sig i vores samlede tilbud til passagerne, der allerede blandt andet inkluderer gratis wi-fi ombord på nye, miljøvenlige fly. Med de nye afgange gør vi det lettere at finde en billig rejse, der passer, siger Thomas Ramdahl, kommerciel direktør i Norwegian.
Øgninger i vinterprogrammet 2018/2019
Fra København øges kapaciteten på 11 ruter i vintersæsonen. Det drejer sig om Las Palmas, Tenerife, Alicante, Malaga, Palma, Nice, Krakow, Funchal (Madeira), Tel Aviv, Budapest og Malaga. Desuden fortsætter tre sommerruter ind i vinteren. Det drejer sig om Larnaca (Cypern), Athen og Catania.
Fra Aalborg øges kapaciteten til Malaga fra to til fem ugentlige afgange. Samtidig fortsætter de to eksisterende ugentlige afgange til Palma ind i vinterprogrammet.
Læs flere nyheder om Norwegian HER