logo-white

Andreas Hjørnholm ny kommunikationschef for Norwegian i Danmark

Andreas Hjørnholm er ansat som ny chef for kommunikation og public affairs for Norwegian i Danmark. Han er tiltrådt stillingen 1. marts 2018. Her får han ansvaret for flyselskabets relationer til medier, meningsdannere og beslutningstagere i Danmark.

Andreas Hjørnholm er ansat som ny chef for kommunikation og public affairs for Norwegian i Danmark (Billedekilde: Norwegian Air Shuttle)

Andreas Hjørnholm  kommer fra en stilling som global public affairs-ansvarlig i det danske medicinalselskab ALK. Tidligere har han arbejdet som ekstern rådgiver og før det i en årrække hos brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.

– Norwegian er for mig klart det mest interessante flyskab i Europa og Danmark, og jobbet som kommunikationschef i Danmark er en drømmemulighed for mig. Et benhårdt fokus på at skabe værdi for passagerne har på kort tid gjort Norwegian til det næststørste flyselskab i Danmark — og et af de største lavprisselskaber i verden. Så jeg er da lidt stolt over at komme med på holdet og går ydmygt til opgaven, siger Andreas Hjørnholm.

Hos Norwegian er man glad for at få den nye mand ombord.

– Det er vigtigt for Norwegian at fortsætte den positive udvikling i Danmark. Vi vil gerne etablere endnu flere interkontinentale ruter fra Danmark, og for at kunne lykkes med det, er vi blandt andet afhængige af et godt samarbejde med danske myndigheder for at sikre luftfartsaftaler med andre lande, sådan at vi kan bidrage til øget turisme til Danmark og dermed også øget samfundsværdi. Så vi får hårdt brug for Andreas’ kompetencer og erfaring med kommunikation og myndighedsarbejde i de kommende år, siger Anne-Sissel Skånvik, Chief Communications Officer i Norwegian.

Andreas Hjørnholms CV

Andreas Hjørnholm, 35 år. Uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet i 2009 med en master-grad i politisk kommunikation og strategi fra University of Kent i Bruxelles. Har tidligere været ansat hos chefkonsulent i brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, public affairs-rådgiver i kommunikationshuset Advice A/S og altså senest som Global Public Affairs Manager hos medicinalselskabet ALK-Abello A/S.

Læs også: Daniel Kirchhoff fra Norwegian til Scandic – Læs flere nyheder om Norwegian HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Bilde: SAS – Scandinavian Airline)

SAS blir med i SkyTeam

Cadiz ligger ved Atlanterhavet - sydvest i Andalusia, rundt 120 kilometer syd for regionhovedstaden Sevilla. Nærmeste flyplass ligger i Jerez, 40 kilometer lengre nord (Fotokilde: Ticket)

Få en forsmak på sommeren uten trengsel – her finner du de autentiske spanske perlene

Kvitnes Gård ligger i Vesterålen   (Foto: Eivind H. Natvig/Institute)

Har millioner – leter etter reiselivets beste nyskapingsprosjekter

(Foto: Apollo Sports/Surfakademin)

Apollo Sports inngår samarbeid med Surfakademin

MS Maud, her ved Senja,  skifter i høst navn til MS Midnatsol og det tradisjonsrike navnet blir igjen å se langs kysten fra november i år (Foto: Tommy Simonsen / Hurtigruten)

Tradisjonsrike MS Midnatsol tilbake langs kysten fra november