logo-white

Nu er Spies klar med sommerens 10 rejsemål

Bornholmerne er gået ind i det nye år med en rekordstor rejselyst. Sammenligner man med samme tidspunkt i fjor, har de bestilt 55 pct. flere rejser til årets 10 flyvninger med Spies fra Bornholms Lufthavn. De går alle direkte ud og hjem til syv forskellige solrejsemål.

– Det er vores forventning, at bornholmerne vil købe rejser for ca. tre millioner kroner i januar og februar. Når vi går ind i marts, vil omkring 70 procent af vores 2.100 rejser fra Bornholms Lufthavn være solgt, siger produktchef Carlos Cebrian fra Spies.

Carlos Cebrian (©otoerres)

Årets nyheder fra Bornholm er Split-området i Kroatien og Parga på det græske fastland. Den lille by med ca. 3.900 indbyggere strækker sig som et amfiteater omkring en smuk bugt med små øer.

– Bornholmerne elsker når vi kommer med nyheder, som de ikke tidligere har kunnet flyve direkte til fra øens lufthavn. En sådan er Kroatien og mere end fem måneder før flyet letter, er næsten 70 procent af rejserne hertil solgt. Ellers ser billedet ud som tidligere: Rhodos og Mallorca er — ligesom i den øvrige del af landet — bornholmernes favoritrejsemål, siger Carlos Cebrian.

Også i år vil der blive gennemført to flyvninger til Gran Canaria. Spies eget flyselskab, Thomas Cook Airlines, er ene om at tilbyde nye Airbus-fly, der kan flyve fra Bornholm til De kanariske Øer uden mellemlandinger for at tanke brændstof.

Spies sydenafgange fra Bornholm i 2018 (spies.dk)

Top 5 over de bedst solgte rejsemål fra Bornholm ser således ud:

  1. Rhodos
  2. Mallorca
  3. Split (Kroatien)
  4. Gran Canaria
  5. Chania (Kreta)

De øvrige rejsemål fra Bornholm er Parga og Heraklion på Kreta.

Læs flere nyheder om Spies HER og om søsterselskaberne Ving i Norge og Sverige HER

Thomas Cooks Airlines flyver fra Bornholm med Airbus A321 (©otoerres)
Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto/Illustrasjon: Amadeus)

Digital identitet skaper bedre reiseopplevelser

(Foto: Apollo Rejser)

Apollo lancerer rejser til Gambia

Bilskade - Personbil - Høyre side - If

Bilister bulker fordi de ikke følger vikeplikten

Boeing 737MAX8 - Elsa Beskow - Norwegian Air Shuttle

Premiär för direktflyg till Palma från Stockholm Skavsta Airport

(Foto: Serneke/Strawberry)

Sjekk ut og sjekk inn – disse nye hotellene åpner i Sverige i 2024!