logo-white

Scandic åbner hotel i den klassiske centralbanegård i Helsinki

Scandic Hotels har indgået aftale med ejeren af ejendomsselskabet Exilion om at drive et nyt hotel i bygningen, der huser Helsinki centralbanegård. Med tæt på 500 værelser vil hotellet være et af de største i Scandics portefølje og et vartegn i den finske hovedstaden.

Den klassiske centralbanegård i Helsinki (billedekilde: scandic)

Centralstationen i Helsinki blev bygget mellem 1909 og 1919 og er en af byens mest kendte bygninger og har en rig historie. Bygningen blev tegnet af den berømte arkitekt Eliel Saarinen, der også designede Nationalmuseet i Helsinki. Med mere end 240.000 rejsende, der dagligt passerer stationen, er den med Stockholms centralstation den største i de nordiske lande.

Det nye hotel, der ligger ved siden af Ateneum Kunstmuseum og Finlands Nationalteater, er planlagt til at åbne i 2020. Den del af ejendommen, som i dag huser det statsejede jernbaneselskab VR Groups kontor, vil åbne med 483 værelser, konferencefaciliteter for op til 900 personer og en fantastisk restaurant med plads til 420 personer. Projektet er udviklet i samarbejde med Finlands Nationalstyrelse og Helsinki by for at sikre, at det nye hotel passer ind i det omkringliggende bymiljø.

– Hotellet bliver enestående og vi ser frem til at åbne et hotel i en så historisk bygning. Vi glæder os til at skabe et spektakulært hotel til Helsinki’s lokalbefolkning og besøgende, siger Frank Fiskers, President & CEO for Scandic.

– Vi har været på udkig efter en partner til at drive et hotel i denne unikke bygning i nogen tid. Scandic har vellykkede erfaringer med at drive store, prestigefyldte og centralt beliggende hoteller, og vi er meget glade for at have indgået denne aftale, som tager os til næste skridt i bygningens historie, siger Ari Talja, President for Exilion.

Scandic har i dag 28 hoteller i Finland, herunder fem Scandic hoteller og to Hilton hoteller i Helsinki. Det finske hotelmarked og økonomi forventes at vise positiv vækst. Desuden er Helsinki hjertet af erhvervslivet i Finland, og Helsinki regionen er hjemsted for 25% af Finlands befolkning.

Læs også: Scandic ekspanderer i Tyskland — overtager Wyndham Grand Frankfurt - Scandic tok hotellfrokosten til nye høyder — serverte 250 gjester på Preikestolen

Læs flere nyheder om Scandic HER 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Radisson Hotel Group)

Nye Radisson Blu Scandinavia Hotel, København

(Fotokilder: VIVA Cruises/USN)

VIVA presenterer eksklusivt vintercruise langs den pittoreske Seinen

(Fotokilde: Norwegian Air Shuttle)

Norwegian starter “nissefly” fra London og München

(Foto: Jamaica Tourist Board)

Fem mindre kjente opplevelser langs Jamaicas sørkyst

Hele luftfartsindustrien står overfor en spennende og nødvendig transformasjon. Rundt 2035 vil såkalte nullutslippsfly med en kapasitet på rundt 75 seter begynne å komme ut på markedet, drevet av for eksempel elektrisitet og hydrogen (Fotokilde: Air France KLM)

KLM vinner pris for «Årets strategiske investering» innen bærekraft