logo-white

Pakkerejser sparer danskerne penge

Sommerferien nærmer sig, og det betyder, at danskerne igen surfer nettet tyndt efter hoteller og fly. En ny undersøgelse af Expedia viser dog, at danskerne i gennemsnit sparer 7 pct. pr. booking ved at bestille fly og hotel samtidig hos et rejsebureau. Danmarks Rejsebureau Forening tilføjer, at pakkerejser også giver en større sikkerhed for de rejsende.

Lars Thykier (travelassoc.dk)
Lars Thykier (travelassoc.dk)

Når danskerne snart drager afsted på sommerferie, er det kun hver anden, der har booket flyet samtidig med rejsens hotel hos et rejsebureau. Og det er på trods af, at de mange timer foran skærmen med at jagte på rabatter og tilbud faktisk er skønne spildte kræfter.

En undersøgelse af booking-portalen Expedia fortæller nemlig, at danskerne faktisk går glip af 680 kr. for en gennemsnitsrejse, når de booker uden om rejsebureauerne. Ifølge Danmarks Rejsebureau Forening er de kontante fordele dog ikke det eneste, som de ferieglade danskere går glip af:

– Når danskerne køber en samlet tur hos et rejsebureau, er de dækket af den danske Rejsegarantifond, som giver en ekstra sikkerhed, når man har pakket kufferten, fx i forbindelse med en rejsebureaukonkurs, ” siger Lars Thykier, der er administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, og fortsætter:

– Rejsegarantifonden stiller dog ikke sikkerhed for rejsende, der booker på en international bookingportal hvis selskabet ikke samtidig er registreret i Rejsegarantifonden. Pakkerejsen skal nemlig bestilles hos en registreret rejseudbyder for at være omfattet af dækningen, ” siger Lars Thykier.

Rejselystne danskere skal også huske, at de ved køb af en pakkerejse fra et dansk rejsebureau kan nyde godt af den beskyttelse, som pakkerejseloven giver. Det gælder både ved større hændelser som fx en flykonkurs eller et terrorangreb og ved mindre foreteelser som fx et forkert værelse på det bookede hotel eller en forsinkelse på vej til destinationen. I begge tilfælde kan man efter pakkerejselovens regler være berettiget til at få et nedslag i rejsens pris, hvilket ikke er tilfældet, hvis man selv har booket rejseprodukterne enkeltvist.

Desuden kan rejsebureauerne faktisk ofte sikre en lavere pris, da de har langt bedre aftaler med fx hoteller og flyselskaber end man kan opnå som individuelt rejsende.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Fotokilde: AVIAREPS)

AVIAREPS feirer 30-årsjubileum

(Fotokilde: Norwegian Air Shuttle)

Norwegian tilbyr 19 millioner sommerseter

(Foto: Royal Caribbean)

Lukseriøse Royal Beach Club på Bahamas tar form

Besøkstallene eksploderer: Nordiske turister elsker Japan

Fra 6. mai er det ikke lenger tillatt å kjøre elbil i kollektivfeltene i Oslo og Akershus. Forbudet gjelder hele døgnet uavhengig av om det er passasjerer i bilen eller ikke. (Bilde/Illustrasjon: Statens vegvesen)

Oslo og Akershus: Fra 6. mai er det forbudt å kjøre elbil i kollektivfeltet