
KLM fejrer at have fløjet aalborgensere ud i verden i 15 år

Det allerførste KLM-fly landede i Aalborg Lufthavn i foråret 2011. Siden da har KLM fortsat med at flyve til Danmarks tredje største lufthavn. KLM’s sommertidsplan for 2026 tilbyder 96 europæiske destinationer og 68 interkontinentale destinationer. Det meste af verden er kun én mellemlanding væk fra Aalborg.

I 2022 opnåede Aalborg Lufthavn anerkendelse takket være prisen som verdens bedste lounge blandt KLM-rejsende, samt prisen som Danmarks bedste lufthavn ved Danish Travel Awards, senest i 2025.
– I de 15 år, vi har fløjet til Aalborg, har vi altid haft et virkelig stærkt og åbent forhold til det professionelle team i Aalborg Lufthavn. Vi er meget taknemmelige for al den støtte fra Niels Hemmingsen og hans team. I dag fejrer vi, denne succes, sammen med vores kunder. Uden dem ville det ikke have kunnet lade sig gøre! Ved KLM-gaten i Aalborg Lufthavn er der, i dag, kage til alle, og cava serveres til alle gæster i loungen i forbindelse med de fire KLM-afgange, siger Tom Verbugt, General Manager Air France KLM North Europe & CIS.
– KLM-ruten til Amsterdam har haft stor betydning for Aalborg Lufthavn og hele Nordjylland gennem de sidste 15 år. Det er en international rute, der åbner op for rejser til destinationer over hele verden og skaber stærke forbindelser for både erhvervslivet og de mange ferierejsende. At næsten 2,5 millioner passagerer har rejst på ruten i denne periode understreger dens store værdi. Samtidig er jubilæet også en mulighed for at fremhæve det gode samarbejde og stærke forhold, vi har haft med KLM gennem alle disse år, siger administrerende direktør for Aalborg Lufthavn, Niels Hemmingsen.”
For flere relaterede nyheder – klik på linkene: AALBORG LUFTHAVN – DANSKE NYHEDER – FLYRUTER – FLYSELSKABER – KLM – NORDJYLLAND










