Neckermann Nordic deltager på Ferie for Alle i Herning

Fra 21. til 23. februar løber Ferie for Alle af stablen i Herning – det er Danmarks største rejsemesse og en af de største i Norden med over 1.000 udstillere. Neckermann Nordic vil være repræsenteret med et team af rejseeksperter, der tilbyder eksklusive messerabatter og inspirerer besøgende med et bredt udvalg af ferierejser.

(Billedekilde: Neckermann Nordic)

– Danmark er et vigtigt marked for os, og Ferie for Alle giver os en fantastisk mulighed for at møde kunderne og præsentere os som ny aktør i Norden. Jeg glæder mig til at møde besøgende på messen og snakke med dem om deres kommende rejser, fortæller Berk Ercan, direktør for Neckermann Nordic.

Neckermann Nordic blev lanceret i september 2024 og tilbyder rejser fra Danmark, Sverige, Norge og Finland til populære, solrige destinationer som Kreta, Rhodos, Antalya, Gran Canaria og Hurghada. Da virksomheden for en måned siden deltog på rejsemessen Matka i Helsinki, blev den mødt af en utrolig positiv respons fra finske rejsende.

– Vores oplevelser på Matka styrkede vores tro på vigtigheden af rejsemesser, eftersom alle vores salg foregår digitalt via vores websted og telefon. Derfor ser vi Ferie for Alle som den perfekte mulighed for at skabe en personlig relation til vores danske kunder, fortsætter Berk.

Tilbud og aktiviteter på messen

Under messen vil teamet fra Neckermann Nordic stå klar til at rådgive besøgende og hjælpe dem med at booke rejser. Gæster, der bestiller deres rejser på messen, vil også nyde godt af særlige rabatter. Derudover vil der blive afholdt en konkurrence, hvor deltagerne får chancen for at vinde en rejse til en af Neckermann Nordics spændende destinationer.

Besøg Neckermann Nordic på stand 9426 i hal M

Fredag 9.00-17.00
Lørdag 9.00-17.00
Søndag 10.00-17.00

Sted: MCH Messecenter Herning

Læs også: Neckermann Nordic – ny reisearrangør i Norge, Sverige, Danmark og Finland (oktober 2024)

Flere nyheder om Ferie for Alle finder du HER