logo-white

Årets Danish Camping Award-vindere hædret i Herning

12 prestigefyldte priser skulle uddeles, da DCU, Dansk Camping Union, afholdt Danish Camping Award i MCH Messecenter Herning. Prisuddelingen fandt sted i kølvandet på førstedagen af Skandinaviens største feriemesse, Ferie for Alle, der fortsætter weekenden over.

Alle de glade Danish Camping Award-vindere med trofæer og blomster (Foto: MCH/Lars Møller)

Trofæerne var stillet frem på scenen, og en musiker fremførte hits som underlægningsmusik, da campingbranchen fredag aften stimlede sammen i Auditoriet i MCH Messecenter Herning. Kulinariske lækkerier var anrettet på langborde midt i salen, øl, vand og vin var skænket i glassene, og der var fuldt hus med 250 spændte gæster inde.

En summende, forventningsfuld snak bredte sig i det varmt oplyste lokale, og da klokken slog 18, indfandt direktør i Camping Outdoor Danmark Frederik Lund sig på scenen. Han konstaterede, at Danish Camping Award fejrer det ypperste inden for camping, og at prisuddelingen er blevet et event, som alle i branchen ser frem til.

– Vi er her i aften for at gøre noget helt specielt – vi er her for at fejre alle de personer og virksomheder, der gør noget ekstra for branchen, og som leverer et rigtig stort og uvurderligt stykke arbejde hver eneste dag for at fremme camping som ferieform til glæde for alle gæsterne, lød det fra Frederik Lund.

Derefter blev scenen overladt til aftenens to værter, DCU’s landsformand Anne-Vibeke Isaksen og bestyrelsesformand i Camping Outdoor Danmark Jacob Christian Nielsen, der herfra guidede publikum igennem prisuddelingen på både informativ og underholdende vis.


I alt 12 priser blev uddelt – heriblandt en ny innovationspris for både vogne og pladser, der gik til henholdsvis Knaus Azur 500 FU og Henne Strand Camping & Resort. Campingprisen gik til greve Michael Ahlefeldt fra Egeskov Slot for at bygge Europas første Camping Outdoor Museum i tæt samarbejde med Dansk Camping Union.

Ferie for Alle finder sted i MCH Messecenter Herning 24.-26. februar 2023, og mange af Danish Camping Award-vinderne kan mødes og opleves på messen weekenden over.

Vinderne af Danish Camping Award 2023

Årets campingtrækker

Vinderen er:

  • Volvo XC60

De øvrige finalister var:

  • Kia Sportage
  • Volkswagen Multivan
  • Volkswagen ID.5
  • Volvo XC90

Årets campingvogn – familier

Vinderen er:

  • Fendt Apero 560 SKM

De øvrige finalister var:

  • Adria Altea 552 PK
  • KABE Estate 560 GLE KS
  • Dethleffs Camper 540 QMK D-Line
  • Hobby Excellent Edition 545 KMF

Årets campingvogn – par

Vinderen er:

  • Hobby Maxia 585 UL

De øvrige finalister var:

  • Caravelair Titanium 470
  • Dethleffs Beduin Scandinavia 690 BQT
  • Fendt Tendenza 560 SFDW
  • Polar Edition 620 BQD

Årets autocamper under 3.500 kg.

Vinderen er:

  • Knaus Van TI PLUS – VW 650 MEG Platinum Selection

De øvrige finalister var:

  • Adria Coral Axess 650 SL
  • Benimar – Tessoro 468
  • Mobilvetta Krosser 86
  • Chausson 660 Titanium ULTIMATE

Årets vans autocampere

Vinderen er:

  • Dethleffs Globetrail CVD 640PE

De øvrige finalister var:

  • Eura Van 635
  • Hobby Vantana K65 ET Ontour Edition
  • Carado CVE 600 m/ sovetag
  • RollerTeam Livingstone 5

Årets danske campingplads – bynær

Vinderen er:

  • CampOne Holbæk Fjord

De øvrige finalister var:

  • Mariager Camping & Hytter
  • Hillerød Camping
  • Bogense Kyst Camping
  • Grenå Strand Camping

Årets danske campingplads – outdoor

Vinderen er:

  • Camp Møns Klint

De øvrige finalister var:

  • DCU-Camping Lyngvig Strand
  • Bryrup Camping
  • Silkeborg Sø Strand
  • First Camp Råbjerg Mile

Årets danske campingplads – familie

Vinderen er:

  • Ribe Camping

De øvrige finalister var:

  • Feddet Strand Resort
  • Gammelbro Camping
  • Hvidbjerg Strand Feriepark
  • Henne Strand Camping og Resort
  • Tornby Strand Camping

Årets udenlandske campingplads

Vinderen er:

  • Zaton Holiday Resort, Kroatien

De øvrige finalister var:

  • Camping Nature Park L’Ardechois, Frankrig
  • Camping Schlossberg Itter, Østrig
  • Camping Las Dunas, Spanien
  • Camping Bled, Slovenien

Campingprisen

  • Grev Michael Ahlefeldt fra Egeskov Slot for at bygge Europas første Camping Outdoor Museum i tæt samarbejde med Dansk Camping Union.

Vinder af Innovationsprisen Vogne:

  • Knaus Azur 500 FU

Vinder af Innovationsprisen Pladser:

  • Henne Strand Camping & Resort

Læs også: Ferie for Alle åbnet med fejring og stor tilstrømning (februar 2023) – Ferie for Alle klar med Outdoorshow, foredrag og et væld af andre aktiviteter (februar 2023) – Dansk Golfshow tilbage i højeste gear på Ferie for Alle – Campingformand: Jeg glæder mig helt vildt til Ferie for Alle – Ferie for Alle fejrer 25-års jubilæum i topform

Læs flere nyheder og artikler om Ferie for Alle HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Fotokilde: Emirates Airline)

Emirates investerer i grønnere luftfart med midler fra eget bærekraftsfond

Kim Kallåk-Ertsås blir ny hotelldirektør ved Clarion Collection Hotel Atlantic i Sandefjord fra 1. juni (Fototkilder: Clarion/Strawberry)

Lokal hotelier hentes til Clarion Collection Hotel Atlantic i Sandefjord

(fotokilde: africa tours / pexels)

Book en drømmeferie til Namibia: En eksotisk rejsedestination, du sent vil glemme

(Fotokilde: Air France KLM)

Air France og KLM: Lojalitetsprogrammet Flying Blue, lanserer en unik statusmatch i Norge

– Lefkas er en av Hellas mest uberørte øyer. Til tross for at øya er lett tilgjengelig med bilferje fra fastlandet, er det ennå ikke så mange turister som har oppdaget denne perlen, sier kommunikasjonssjef i TUI Norge, Anne Mørk-Løwengreen (Foto: TUI)

To nye greske perler tilgjengelige med TUI