logo-white

Lavere priser på rejser over Øresund skaber job og vækst

Togbilletterne over Øresund er de dyreste i Europa. Hvis sænkes prisen til samme niveau som andre billetpriser i Øresundsregionen, kan det styrke den økonomiske udvikling og Øresundsintegrationen, viser ny analyse lavet af Öresundskomiteen.

Forsiden af rapporten (oresundskomiteen.dk)

Togpriserne over Øresund er ca. 30 pct. dyrere end lige så lange rejser i Danmark og i Skåne. Forskellen er urimelig, da omkostningerne per kilometer ikke er højere på Øresundsbron end andre steder.

Faktisk er billetpriserne mellem København og Malmø de dyreste i Europa (bortset fra privatejede ruter som Arlanda Express i Sverige og Flytoget i Norge). For eksempel er et månedskort over Øresundsbron 2-3 gange dyrere end et månedskort i Stockholm.

Finn Lauritzen (oresundskomiteen.dk)

Öresundskomiteen har lavet en analyse af, hvordan det vil påvirke samfundsøkonomien, hvis prisen for at køre med tog over Øresund sænkes. I analysen “Overpris på overfarten? – effekter af at sænke billetpriser på rejser over Øresund” konkluderes det, at lavere togpriser vil styrke den økonomiske vækst og integrationen af Øresundsregionen.

Analysen viser, at hvis togpriserne over Øresund reduceres med ca. 30 procent, og dermed kommer på niveau med andre togpriser, så vil antallet af togrejsende stige betydeligt, nemlig med 20-30 procent.

Effekten af flere rejsende vil ikke finansiere prissænkningen på kort sigt, men øget arbejdspendling giver på længere sigt samfundsøkonomiske gevinster. Øget arbejdspendling vil medføre jobskabelse, skatteindtægter og færre A-kasse udbetalinger, og dermed kan prissænkningen på lang sigt finansiere sig selv.

Målt i BRP (bruttoregionalprodukt) kan den samlede samfundsøkonomiske gevinst udgøre op til 250 millioner kroner årligt.

Med lavere togpriser kan vi skabe flere job“, udtaler Finn Lauritzen, direktør for Öresundskomiteen.

– Togpriserne er også et principielt spørgsmål. Det bør ikke koste mere per kilometer at rejse mellem København og Malmø, end hvis man pendler på Sjælland eller i Skåne. Lavere togpriser kan desuden øge incitamentet til at benytte miljøvenlige transportmuligheder. Rejser et par fra København til Malmø for at shoppe eller gå i teatret, er en seks-timers tur oftest billigere i bil end med toget. Denne prisstruktur er ikke miljøvenlig, og det bidrager ikke til en holdbar udvikling af transporten i regionen. Problemet er derfor ikke, at priserne for at køre over Øresundsbron i bil er for lave, men derimod at togpriserne er alt for høje.”

Overpris på overfarten? – effekter af at sænke billetpriser på rejser over Øresund” er den første rapport i Öresundskomiteens nye serie Öresundsperspektiv, der skal give nye, spændende perspektiver til aktuelle emner i Øresundsregionen.

Det er snart 20 år siden Øresundsbron blev indviet og siden da er Øresundsregionen blevet hverdag. I 2015 var der cirka 40.000 togrejser over Sundet dagligt. Cirka 70 procent af de rejsende boede i Sverige, og 35-40 procent er arbejdspendlere, mens resten er fritidspendlere.

 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Jamaica Tourist Board)

Fem mindre kjente opplevelser langs Jamaicas sørkyst

Hele luftfartsindustrien står overfor en spennende og nødvendig transformasjon. Rundt 2035 vil såkalte nullutslippsfly med en kapasitet på rundt 75 seter begynne å komme ut på markedet, drevet av for eksempel elektrisitet og hydrogen (Fotokilde: Air France KLM)

KLM vinner pris for «Årets strategiske investering» innen bærekraft

(Foto: Jessica Claren)

20 kulinariske nyheter på svenskekysten

(Foto: Saudi Tourism Authority)

Reisetips: AIUla i Saudi-Arabia

Den nye ruteåbning vækker smil hos repræsentanter fra både airBaltic og Billund Lufthavn (Foto: Billund Airport)

airBaltic udvider i Billund Lufthavn med rute til Tallinn